Det runde bakkebord med hjul fra Brdr. Krüger, er designet i 1963 af den danske arkitekt Hans Bølling. Bordet blev en etableret del af modernistisk dansk design og tjener som det perfekte sted for en drink, en god bog eller en vase med friske blomster. Bakkebordet er både funktionelt og alsidigt i sit design, idet både stel og bakker fåes i forskellige farver og træsorter og kan kombineres i uendelig mange variationer. Hvert bord kommer med to bakker, der frit kan vendes for at tilføje farve, kontrast og personlighed. Bordets træramme kommer i flere træsorter og kan let foldes sammen uden brug af værktøj.
Designer | Hans Bølling, 1963 |
Diameter | 50 cm |
Højde | 55 cm |
Materiale | Olieret valnød |
Diverse | Bakkens højde: 3 cm |